top of page

🟠 Sinne Eeg & Jacob Christoffersen - Album Release (LAST FEW)

fredag den 6. juni 2025

kl.

18.00

Veloplagt vokal-jazz fra to charmerende og forrygende jazzkunstnere

Er der to danske jazzkunstnere fra den absolutte top, der klæder hinanden, så er det sangeren Sinne Eeg og pianisten Jacob Christoffersen. Mange gik forgæves til koncerterne i december, men nu kommer en ny chance.

Sinne Eeg er forlængst slået igennem i udlandet som en suveræn fortolker af "The American Songbook" med et køligt skandinavisk touch. Hun optræder regelmæssigt på verdens største jazzscener i særligt Japan, Kina og USA. I Tyskland transmitterede man for nylig en stor SWRs bigbandkoncert med hende på ARD.

Sinne Eegs nye album lanceres til juni på Jazzhus Montmartre over to aftner. Pladen er indspillet sammen med Jacob Christoffersen i Japan på det berømte kunst- og musikparadis SHIKIORI i Fukuoka. Stedet har et særligt link til Danmark, da dets stifter, bassisten Seigo Matsunaga, i 2002 boede i Danmark og var lærling ved Niels Henning Ørsted Pedersen.

Siden slog Seigo igennem i Japan, arvede sin bedstemors frodige landsted i bjergene og valgte at gøre det til en unik kulturinstitution, som alverdens store musikere står i kø for at besøge og spille på. Således også Sinne og Jacob, der elsker det lille japanske paradis så meget, at de valgte at indspille deres nye album netop her.

🇬🇧 ENGLISH:

The singer Sinne Eeg and the pianist Jacob Christoffersen are releasing a new album, and they are holding their release concert in Montmartre on this occasion.

Come hear their beautiful new album performed live for the first time.

Line-up

Sinne Eeg (vocals)
Jacob Christoffersen (piano)

Dato

fredag den 6. juni 2025

Tidspunkt

18.00

Dørene åbner

18.00

Pris DKK

365 DKK

Forrige koncert
JAZZ & MAD

Hver torsdag, fredag og lørdag kan du nyde en uformel og rustik middag inden koncerten. Vælg mellem en vegetar- eller kød-ret til 250 kr. Du kan tillige tilvælge dessert for i alt 320 kr. Vi har kun 30 spisepladser til hver koncert, så bestil i god tid. Så er du samtidig sikret en bordplads til koncerten. Menuen skiftes hver tredje uge.

 

Bemærk, at du tilvælger spisning samtidig med, at du køber billet til koncerten (vi tilbyder ikke spontan walk-in eller reservation via mail eller på anden vis). Ankom til spisningen mellem kl. 18.00 og 18.30, så du har god tid til at nyde maden i det stemningsfulde lokale og glæde dig til koncerten begynder kl. 20. 

Læs mere om Jazz & Mad her​​

bottom of page