"Det nye album som udgives denne dag, “Lost Threads”, er et samarbejde mellem den finske pianist Artturi Rönkä, den danske trommeslager Daniel Sommer sammen med svenske Thommy Andersson på bas.

Musikken byder på korte, skitselignende kompositioner med plads til improvisation. Stemningerne spænder fra rolige, kammermusik-inspirerede passager til jazz-farvede kompositioner og abstrakte lydbilleder.

Til aftenens forestilling får de selskab af Jeppe
Skovbakke på bas. Albummet markerer tredje og sidste del af Daniel Sommers Nordic Trilogy.

Debutalbummet ""Varo"" fra 2021, modtog stor anerkendelse
og blev nomineret til det prestigefyldte ""Bedste Jazz Album of the Year” ved den finske Emma Gala Awards.

Denne unge fremstormende pianist bjergtog mange som en årets overraskelse på Ærø Jazz Festival 2024 med sin evne til lynhurtigt at sanse musikkens indre væsen, bearbejde den på et splitsekund, for derefter at give sin helt egen version af det musikalske oplæg.

Et årelangt ophold i USA med jobs i mange forskellige musikalske sammenhænge har videreudviklet Rasmus Sørensens i forvejen store talent for at skabe sit eget musikalske univers; et univers der indeholder såvel den rytmiske energi der findes i New York, samt kig over skulderen til barndommens Jylland.
Men udover det er Rasmus Sørensen også mand for at beherske og stadigt udforske sit eget musikalske udtryk.

Her kan det unge talent høres i samarbejde med et forrygende hold musikere, der med garanti vil være med til at løfte Rasmus Sørensens kompositioner helt op under loftet.

Det er musik som udfordrer og som konstant formår at fastholde lytterens glæde og lyst til at dykke ned i forbavsende personligt og nytænkende musik. Gå ikke glip, siger vi.

Kim Skotte skrev i Politiken:
“Mod og modenhed har den unge danske pianist Rasmus Sørensen i spandevis. Så det er helt forståeligt, at han ved DMA Jazz i november blev kåret til årets musiker for albummet ’Balancing Act’. Nu er han allerede aktuel igen med et nyt album, ’At the Right Time’. Igen må jeg bare konstatere, at det er et kæmpetalent, dansk jazz er blevet begavet med."

“Rasmus Sørensen sender hilsner til fortidige såvel som kontemporære stiltræk, men det i mine ører oplagte slægtskab er Brad Mehldaus ’Art of the Trio’ fra sen-1990’erne. Der er noget med New York som den evigt pulserende scene, som nu altså har ført Rasmus Sørensen fra dens dna til hans første DMA.”

“Det er evolution og ikke revolution, man skal forvente af den blot 26-årige jazzkomet fra Sæby. Der er jazzmusik, som sætter ild til mit hår. Og så er der jazzmusik, som bare er så organisk, delikat og naturligt kompleks i sin nysgerrige udforskning af jazzens melodiøsitet, at jeg bare må nyde ’Perennial Youth’ og dens eftertanke i den langstrakte vignet ’Earthlings’ igen og igen.”

Belgiske Philip Catherine er ubetinget en af europæisk jazz’s store legender på guitar. Tilbage i Montmartre (i Nørregade) i slut 1970erne var hans legekammerater NHØP og Billy Hart, og sammen fyldte de lokalet med den skønneste musik. NHØP er ikke hos os mere, men det er Catherine, og han fylder stadig verden med den skønneste musik.

Hans specielle syngende klang på den fine, gamle Gibson har fortsat både skønhed, rytmisk sikkerhed samt ikke mindst Catherines specialitet; at fusionere ”old-time-jazzguitar” med hans højst nutidige måde at gå til den seksstrengede på.

Philip Catherine har hørt både Jim Hall og Jimi Hendrix og alt hvad der siden er kommet, og han ”forsøder” også sin egen lyd med diskret anvendte pedaler.

I Catherine selskab denne aften skal vi opleve den yderst velspillende og fornemt backende bassist Martin Wind, der bakker legenden op men også mestrer nogle imponerende soli.