velkommen til en berømt adresse
Store Regnegade 19a - på jazzens verdenskort siden 1959
Jazzhus Montmartre har siden 1959 sat København på jazzens verdenskort. Huset er kendt og æret af jazz-entusiaster over hele verden som en af de helt store destinationer på linje med Village Vanguard i New York og Ronnie Scott's i London.
Eventyret begyndte på en lille intim scene i Store Regnegade i et rum med plads til kun 85 mennesker. Ikke desto mindre fortsatte verdens største jazz-stjerner med at komme og spille for et begejstret publikum.
Initiativet til klubben blev oprindelig taget af arkitekten Anders Dyrup, der dog efter kort tid opgav og overdrog klubben til beværteren Herluf Kamp-Larsen. Op gennem 60'erne og 70erne blev han manden, der gjorde Montmartre til en internationalt berømt klub.
Særligt den hyggelige stemning i Montmartre var årsag til at 10-12 af de største internationale jazzstjerner slog sig ned i København dengang. Blandt dem topnavne som Ben Webster, Stan Getz, Dexter Gordon, Kenny Drew og mange andre, der flyttede deres liv over Atlanten og gjorde Montmartre til deres musikalske hjem.
Efter en afstikker i 1976 til Nørregade under navnkundige Jazz-Kay Sørensen frem til 1995, genåbnede Montmartre i 2010 på den originale adresse i Store Regnegade på initiativ af mediemanden og iværksætteren bag bl.a. NetDoktor, Rune Bech.
Han fik betydningsfuld opbakning fra den tidligere direktør for Det Kongelige Teater og fhv. DR-formand Michael Christiansen. For første gang i husets historie etablerede de nu Montmartre som en non-profit kulturinstitution i regi af en selvejende erhvervsdrivende fond.
Siden genåbningen i 2010 er det blevet til over 2500 koncerter på den berømte adresse. Lokalet er undervejs blevet renoveret et par gange, men væggene husker det hele.
Montmartre har flere gange været klemt økonomisk, da husets overlevelse er afhængig af donationer og støtte trods fulde huse. Men mod mange odds er Montmartre fortsat stedet, hvor jazzens største stjerner møder de mest lovende talenter og magi opstår.
ÅbneT i 1959 af ANDERS DYRUP
Det hele begyndte i 1959 med den 27-årige arkitekt Anders Dyrup, der efter at have arrangeret ad-hoc jazz-koncerter forskellige steder i byen i de foregående år tog initiativ til en egentlig klub på adressen Store Regnegade 19a. Her havde i mange år ligget en beværtning (uden jazz) der hed Café Montmartre.
Initiativet varede dog desværre kun i 11 måneder, indtil Dyrup gav op efter store underskud og flyttede til udlandet for i stedet at prøve sit held med pladeudgivelser.
Anders Dyrup solgte lokalerne til en tjener fra den daværende Café Nytorv, 42-årige Herluf Kamp-Larsen, der havde mod på at drive jazzklub på sin helt egen måde. Det skulle vise sig at blive starten på Montmartres storhedstid og Herluf holdt ud helt til 1976.
Montmartres kendemærke blev især dets langborde. Huset blev et af Københavns mest hippe men uformelle in-steder op gennem 60'erne og 70'erne.
Herluf Kamp-Larsen foran Montmartres berømte maskevæg i Store Regnegade, skabt af kunstneren Mogens Gylling i 1959.
Dexter Gordon til højre med en meget ung NHØP på bas til venstre.
Årene undeR Herluf
Kamp-Larsen fra 1961
Med Herluf's overtagelse og genåbning i 1961 efter en længere ombygning, var Montmartre kommet på ambitiøse hænder. Den tidligere tjener og kunstelsker Herluf Kamp-Larsen gjorde for alvor Jazzhus Montmartre til et verdenskendt brand. Huset blev fyldt med unik kunst, hjertevarme og topkunstnere.
Under hans ledelse blev Jazzhus Montmartre til hovedstadens og hele Europas jazzmekka på en tid, da jazzen var genfødt og hip efter udgivelsen af eksempelvis Miles Davis' skelsættende album "Kind of Blue".
I årene frem til 1976 blev jazzklubben en af de førende i Europa med verdens bedste jazz, fordi han hentede især amerikanske jazzstjerner til København. De elskede byen og klubben på grund af den nære og venskabelige stemning. Derfor endte mange af dem med at blive her og slå sig ned. Dexter Gordon fik et rækkehus i Valby, Ben Webster boede i Nansensgade og Kenny Drew på Åboulevarden. I Danmark mødte de større imødekommenhed overfor sorte end i 60'ernes USA.
"Hvorfor flytter alle jazz-stjernerne til København," spurgte jazzfans hinanden over hele verden? "Montmartre", var svaret.
Samtidig inspirerede stjernerne fra scenen i Montmartre en hel generation af unge danske jazzmusikere, der senere blev nogle af vores største jazznavne. Eksempelvis bassisterne Niels-Henning Ørsted Pedersen, Mads Vinding, Jesper Lundgaard og Bo Stief, samt trommeslageren Alex Riel, trompetisten Palle Mikkelborg og mange flere. De blev kort sagt oplært på Montmartres scene.
Af andre jazzlegender, der spillede på Herlufs Montmartre, kan i flæng nævnes Roland Kirk, Joe Harris, Buddy Tate, Coleman Hawkins, Don Byas, Julian "Cannonball" Adderley, Cecil Taylor, Brew Moore, Harold Goldberg, Lucky Thompson, Archie Shepp, Johnny Griffin, Art Taylor, Booker Ervin, Albert Ayler, Dollar Brand (Abdullah Ibrahim), Don Cherry, Rune Gustafsson, Albert "Tootie" Heath, Eli Thompson, Sonny Rollins, Yusef Lateef, George Russell, Teddy Wilson, Paul Bley, Bill Evans, Eddie Gómez, Richard Boone, Herbie Hancock, Eddie Henderson, Billy Hart, Keith Jarrett, Miroslav Vitous, Wayne Shorter, Joe Zawinul, Lee Konitz, Louis Jordan, Charles Mingus, Ken McIntyre, Nat Adderley, Donald Byrd, Tony Williams, Lou Bennett, Phil Woods, Charles McPherson og Dizzy Gillespie.
Behøver vi sige mere?! Store Regnegade 19a er en i sandhed historisk adresse.
Årene fra 1976 i Nørregade UNDER JAZZ-KAY
I 1976 flyttede Montmartre til Nørregade 41 under en ny ledelse - beværteren Jazz-Kay Sørensen, som overtog ejerskabet. Kunstnerisk var han assisteret af Niels Christensen som musikchef med assistance fra Lars Thorborg.
De tre fortsatte med at udvikle Montmartre til en af de mest markante jazzscener i Europa, hvor stjerner som Miles Davis, Dizzy Gillespie, Sonny Rollins, Oscar Peterson, Nancy Wilson, Betty Carter, Elvin Jones, Brecker Brothers og mange andre kom og spillede på en adresse med plads til flere.
Samtidig præsenterede Montmartre nye spændende navne indenfor verdensmusikken som Milton Nascimento, Gilberto Gil, Djavan, Tania Maria, Youssou N'Dour, and King Sunny Adé, og også funk-/soulartister som James Brown, Tower of Power, og Gil Scott-Heron.
I weekenderne forandrede jazzrummet sig til det yderst populære ’Natdisk’, der tiltrak et publikum af danseglade københavnere. Det fungerede samtidig som økonomisk fundament for klubbens stærke jazzprofil, der kostede mange penge og sjældent gav overskud. Montmartre blev således også et stærkt brand blandt mange i nattelivet, uanset musiksmag.
I 1988 døde Kay Sørensen af en hjerneblødning, og Montmartre blev kortvarigt solgt til hotelejeren Eli Pries, som dog havde svært ved at vedligeholde klubbens traditionelle blanding af kunst og kommercielle hensyn. I 1992 overtog musikeren Anne Linnet stedet og ændrede profilen til primært pop og rock. Dog uden held. Klubben lukkede i 1995 og historien om Montmartre var slut, troede man. Men det var kun for en stund.
Foto: Jazz-Kay (Sørensen) til venstre (arkiv)
De to nøglepersoner i lange stræk af Montmartres liv i Store Regnegade: Herluf Kamp-Larsen (tv) og Rune Bech, der 30. april 2010 genåbnede huset på den originale adresse.
Genåbningen i Store Regnegade AF RUNE BECH i 2010
Efter 15 års pause efter lukningen i Nørregade tog mediemanden og iværksætteren Rune Bech i 2010 initiativ til at genåbne Montmartre på den oprindelige adresse i Store Regnegade 19a, da lokalerne blev ledige, og chancen bød sig.
Rune Bech drømte om at give Montmartres en ny storhedstid i de historiske lokaler.
Efter at have skabt internet-virksomheden NetDoktor i 1998 og etableret TV 2 Play i 2006 som TV 2s mangeårige digitale direktør, donerede han midlerne til at starte huset op igen - og gik personligt ind i rollen som stedets primære drivkraft i over ti år.
Sammen med bestyrelsesformand Michael Christiansen, der er tidligere direktør for Det kongelige Teater og formand for DR, etableredes det nye Montmartre på et non-profit-grundlag - primært drevet af frivillige. Læs hele historien om genåbningen i magasinet Jazz Special her.
Genåbningen i 2010 gav genlyd over hele verden, og huset placerede sig hurtigt igen på verdenskortet som én af Københavns top-attraktioner: New York Times satte Montmartre på sin liste over steder, der er værd at besøge i byen i en artikel under overskriften ’Rebirth of Cool’.
I 10 år frem til 2020 var Rune Bech ulønnet direktør for huset på deltid, og fortsatte siden i husets bestyrelse.
I august 2024 genindtrådte Rune Bech som husets chef, da Montmartre var i økonomisk krise efter et skuffende afslag på økonomisk støtte fra Statens Kunstfond som regionalt spillested.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt kom huset til undsætning med en midlertidig redning, og ministeren lovede samtidig at arbejde på en mere permanent løsning.
DE KUNSTNERISKE LEDERE
Det genåbnede Montmartre i Store Regnegade har haft fire kusntneriske ledere siden 2010.
I de første otte måneder efter genåbningen i 2010 fungerede pianisten Niels Lan Doky som musikchef, indtil han (kortvarigt) åbnede en konkurrent i Havnegade, og blev afløst på posten af Benjamin Koppel. Og derefter fulgte i nogle år Christian Brorsen.
Siden 2016 har husets kunstneriske leder været den internationalt kendte svenske jazzpianist Jan Lundgren.
Udover at varetage den kunstneriske profil på Montmartre, spiller Jan Lundgren fortsat på nogle af verdens største scener og er tillige chef for Ystad Jazzfestival.
I ryggen har Jan Lundgren et Kunstnerisk Råd bestående af:
Cæcilie Nordby, jazzvokalist,
Morten Lund, trommeslager,
Kathrine Windfeld, komponist, pianist og orkesterleder,
Mathias Heise, mundharpe, samt
Steen Rasmussen, komponist og pianist.
Læs mere om rådet her.
Montmartres kunstneriske leder siden 2016, Jan Lundgren (Foto: ACT)
Kunstneren Mogens Gyllings berømte og ikoniske maskevæg skabt til stedet i 1959.
Foto:
Mogens Gylling (tv) 51 år senere ved indvielsen af den nye inkarnation af maskevæggen under jazzfestivalen i 2010.
KunstEN I klubben
Montmartre blev kendt for sin unikke kunstneriske udsmykning i 1960'erne. Især gipsmaskerne på den ene langside blev ikoniske for jazzklubben.
De blev skabt i 1959 af kunstneren Mogens Gylling (dengang 23 år) og tiltrak sig opmærksomhed fra hele verden som et særligt værk. En vild improvisation over de klassiske teatermasker.
Da Montmartre lukkede i 1976, gik alle på nær én maske tabt, men initiativtageren bag Montmartres genåbning i 2010, Rune Bech, overtalte den nu noget ældre Gylling til at genskabe sit berømte værk med et twist i en ny inkarnation af det ikoniske værk.
De nye masker blev hængt tilbage på væggen af kunstneren selv under Copenhagen Jazz Festival i juli 2010, en begivenhed, der vakte stor medieinteresse og fik plads i TV 2 Nyhederne.
I marts 2012 præsenterede Montmartre en 102 m2 stor kunstdekoration på klubbens loft, støttet af Realdania, og skabt af den danske kunstner, Asmund Havsteen Mikkelsen, som dengang var bosat i Berlin. Værket måtte desværre nedtages i forbindelse med støjsikringen af Montmartre i 2022.
Også kunstneren Jens Nordsø skabte i 1959 et nu berømt gipsrelief, der har overlevet åbninger, lukninger og renoveringer, og i dag fortsat hænger i Montmartre som det eneste originale af de oprindelige værker.
Montmartre i dag
Efter en i forvejen vanskelig Corona-tid måtte Montmartre i 2022 midlertidigt lukke på grund af et påbud fra Københavns Kommune om støjgener. En række lydmålinger viste for høj lydstyrke i den gamle beboelsesejendom, som Montmartre har hjemme i.
Det lykkedes dog at udarbejde en plan for ny lydisolering, og en række fonde bidrog til at muliggøre renoveringen, herunder Realdania, Augustinus Fonden, en meget generøs udlejer og andre.
Huset over 65 årige historie har mildt sagt ikke altid været let. Men Montmartre vil tilsyneladende ikke dø. Med kun 85 pladser og et internationalt ambitionsniveau hænger den lille kulturinstitution i Store Regnegade ikke sammen på privatøkonomisk basis.
Huset, der kun har få lønnede ansatte, og overvejende drives af frivillig arbejdskraft, er hvert år nødt til at rejse ca. tre millioner kroner i støtte for at fortsætte med at opsætte over 180 koncerter årligt.
Et overvældende flertal i Københavns Kommunes Kultur og Fritidsudvalg har i fire år frem til 2028 sikret at dække halvdelen af Montmartres behov. Imens arbejder kulturminister Jakob Engel-Schmidt på en måde, hvorpå Staten kan lukke resten af hullet og sikre Montmartres rolle som jazzens nationalscene i Danmark.
Montmartre var i årtier med til at gøre København til en jazzby og fostre stolte danske jazztraditioner som NHØP, Palle Mikkelborg og Alex Riel. Montmartre ser det også som en vigtig opgave at formidle viden om jazz og store oplevelser gennem workshops og koncerter i samarbejde med bl.a. konservatoriet, gymnasier, skoler og daginstitutioner.
Missionen er at udbrede jazzen, og bidrage til den ustyrlige genres fortsatte udvikling som en rebelsk størrelse, der ikke vil stå stille og slet ikke sættes i bås. Huset insisterer på at fortsætte med at rage op på det internationale jazz-verdenskort som stedet, hvor store stjerner og store talenter inspirerer hinanden og rører publikum.
Foto: Torben Christensen
Foto: Torben Christensen