top of page

SPIS FØR KONCERTEn

jazz_og_mad.jpg

Før udvalgte koncerter - nyd en uformel middag

HVORNÅR? Hver torsdag, fredag og lørdag (samt på få andre udvalgte dage) er det muligt at tilkøbe en uformel og rustik middag på Montmartre fra kl. 18 inden koncerten begynder kl. 20.

​​​

Som spisende gæst er du sikret en af de få attraktive siddepladser ved et bord resten af aftenen.

​​

Under spisningen spiller vi udvalgte jazzplader, dæmper belysningen og lader dig mærke historiens vingesus fra væggene under middagen.

​​

HVORDAN? Du præsenteres for tilkøb af mad i forlængelse af billetkøbet, hvis der er ledige spisepladser tilbage. 

​​

Bemærk, at vi kun har 30 bordpladser med spisning, og at disse som regel sælger ud hurtigt. (Præsenteres du ikke for spiseoptionen som step 2 ved billetkøbet, er det fordi spisning desværre er udsolgt. Vi kan anbefale at tilmelde sig vores ugentlige nyhedsbrev hver søndag morgen, så du er blandt de første til at vide, når vi åbner for salget af nye koncerter).

​​​​​​​​​​

Ved billetkøbet kan du vælge mellem aftenens kød-hovedret eller aftenens vegetarret., og evt. tilvælge en dessert. Menuen skifter ca. hver 4-6. uge.

​

Bemærk: Spisning kan alene forudkøbes online sammen med koncertbilletten.​

​

KØKKENPARTNER: Maden leveres af vores nabo, restaurant LEVI i Ny Østergade.

​

AKTUEL MENU (fra 24. september 2026):

Meat main course: Beef Bourguignon with crushed potatoes, salat and bread

Vegetarian main course: Cauliflower steak with crushed potatoes, salad and bread

Dessert: Vanilla parfait with seasonal fruits

(Apart from bread both main courses are vegan.)

​​​​​​​​​​​​​​

PRIS? ​​​Prisen for en hovedret er 295 kr.. Hvis du også tilvælger dagens dessert er den samlede pris for menuen 375 kr. Du afregner maden sammen med billetten, mens drikkevarer bestilles og betales på aftenen.​​

 

DRIKKEVARER: Når I ankommer tager vi imod jeres første drikkevare-bestilling og bringer det til bordet. Resten af aftenen henter I selv i baren, hvad I skal bruge og vi sætter det på jeres bord-regning (blot nævn jeres bordnummer ved bestillingen i baren). Afregning for aftenens drikkevarer foregår enten ved bordet, når vi kommer rundt med en håndterminal - eller i baren, før I går.

​​​​​​

SERVERING? Mad og drikke serveres af vores frivillige. Giv dem et venligt ord med på vejen for deres kæmpe indsats for huset. ​

​​​

TIDSPUNKT? Dørene åbner kl. 18 med ankomst til spisningen senest kl. 18.30. Der kan ofte være lydprøve helt op til vi åbner, så bær over med os, hvis musikerne er en anelse fortsinkede.

​​

​​​​​​​​Gæster der måtte ankomme senere end kl. 18.30 kan som udgangspunkt ikke forvente serving uagtet gyldig madbillet, fordi tiden inden koncertstart er knap, og vi kun har få hænder til at afvikle alt på tilfredsstillende vis.

​​

MUSIKKEN I HØJSÆDE: Vi ønsker i modsætning mange internationale klubber ikke spisning eller uro under selve koncerterne, så vi rydder service af inden kl. 20.

​​

Vi er primært et koncertsted snarere end en bar eller en restaurant med musik. Af samme grund beder vi også publikum om at holde evt. dialog under koncerten lavmælt og til et minimum for ikke at forstyrre kunstnerne og det øvrige publikums oplevelse af musikken.

 

FOTOGRAFERING: Diskret fotografering uden blitz er tilladt, med mindre musikerne ønsker det anerledes og vi nævner det i introduktionen. Det er dog venligt at tage hensyn til de andre gæster, så det generer mindst muligt. Ligesom det er hensynsfuldt at skrue helt ned fra lyset fra din skærm, så det ikke distraherer musikerne.

​​​​​​​​

​ALLERGIER? I tilfælde af evt. allergi eller reservationer overfor svinekød bedes du senest tirsdag kl. 12 (i ugen for spisningen) give besked her.  Spørg evt. personalet om allergener. 

​​

SPØRGSMÅL?​​​​​​​​​​ Har du spørgsmål, så ring gerne til vores billettelefon på 70 20 20 96. Vi sidder klar ved telefonerne alle hverdage fra kl. 10-15.

​​​​​​​​​​​​

Vi glæder os til at se jer til en dejlig aften sammen. 

​​​​​​​​

TEAM MONTMARTRE

​​

​

​

​​​​

Smiley-rapport forefindes her >

bottom of page