top of page

COLLABS

Cæcilie Nordby
Morten Lund
Kathrine Windfeld

Mathias Heise

Steen Rasmussen

Montmartre's kunstneriske råd

Rådgiver den kunstneriske leder i booking og kunstnerisk linje.


Cæcilie Norby

En af Danmarks største vokalister. Hun indledte sin karriere som pop- og rock-sanger i berømte bands som Frontline og One-Two. Siden 1995’erne har hun haft en international solo-karriere inden for jazz, efter hun udgav sit første album på Blue Note. 

Cæcilie har spillet med en perlerække af store internationale kunstnere som David Kikoski, Joey Calderazzo, Terri Lyne Carrington, Scott Robinson, Randy Brecker og Michael Brecker.

Hun har gennem årene modtaget flere store jazzpriser, bl.a. Ben Webster Prisen i 1985 og Wilhelm Hansen Music Prize i 2000.

 

Morten Lund

En af Danmarks mest anerkendte jazz-trommeslagere, der bl.a. har fået et internationalt gennembrud sammen med den store italienske pianist Stefano Bollani. Som sideman har han medvirket på over 60 albums, og har spillet med talrige internationale kunstnere. 

Morten er uddannet på musikkonservatoriet i Aarhus, og begyndte sin karriere i Klüvers Big Band, som han også indspillede sit første album med. Han modtog Ben Webster Prisen i 2006, og har siden turneret verdens største jazzklubber og koncertsale. Ved siden af sin karriere som musiker bestyrer han også en podcast om trommer. 

 

Kathrine Windfeld

Som en innovativ bandleader, komponist og arrangør har Kathrine på rekordtid etableret sig selv som en af Danmarks mest fornyende jazz-kunstnere, ikke mindst inden for den moderne big band genre. Hun fik Ben Webster prisen i 2022. Det danske magasin Jazz Special kårede hendes  album “Latency” i 2018 som “Årets Danske Jazzalbum”. Flere store internationale medier har også fået øjnene op for Kathrines fornyende evner, den britiske avis The Guardian kalder hendes kompositioner for “en sjælden kombination af styrke og ømhed”.  Internationalt har hun allerede samarbejdet med bl.a. Frankfurt Radio Big Band og svenske Bohuslän Big Band, ud over det hjemlige DRs Big Band, og hun har optrådt sammen med bl.a. Mike Stern, Seamus Blake og Gilad Hekselman.

 

Mathias Heise

Anses internationalt for at være en af verdens absolut førende mundharmonika-kunstnere. Han begyndte som syv-årig og har ikke kunnet holde op siden - og altid i højt humør og et glimt i øjet, Mathias har foreløbig udgivet fem albums i eget navn. Priserne er regnet ned over ham, bl.a. i 2017 Ben Webster Prisen som yngste modtager nogensinde, og året før Kronprinsparrets Stjernedrys-pris i 2016. 

Anmelderne holder sig ikke tilbage med at prise Mathias som “fantastisk, både som komponist, arrangør og entertainer - formentlig en af vedens bedste på sit instrument”, som Henrik Palle har konstateret i Politiken.

 

Steen Rasmussen

Steen Rasmussen er uddannet på konservatoriet i Aarhus, og har haft en alsidig karriere. Som pianist har Steen spillet med så forskellige kunstnere som Søs Fenger, Lis Sørensen og Sanne Salomonsen. Men han er mest kendt for sit samarbejde med  internationale stjerner som Airto Moreira, Toninho Horta, Robertinho Silva, Silvana Malta, Nicola Stilo, Charlie Watts, Josefine Cronholm og Leo Minax. 

Et særkende for Steen Rasmussen er, at han formår at forene den nordiske melankoli med brasiliansk saudade.

"Steen Rasmussen har et enestående blik for latin og formår netop at tilføre den nordiske klang, som på flotteste vis kan åbne materialet,” skrev Musikmagasinet Gaffa.  Ud over at være flittig på den danske jazz-scene har Steen mange gange turneret i Spanien, Brasilien, Ecuador og Columbia. Gennem årene har han medvirket på over 75 udgivelser.

Montmartre's kunstneriske leder

leder Jazzhus Montmartres overordnede kunstneriske linje. 

 

Jan Lundgren

Svensk født internationalt anerkendt jazz-pianist og komponist. Samtidig har Jan været Jazzhus Montmartres kunstneriske chef siden december 2016, og som sådan leder af det kunstneriske råd. Jan har tillige været ekstern lektor ved Malmø Musikkonservatorium siden 1991, hvorfra han også oprindelig er uddannet. Han er også kunstnerisk leder af Ystad Sweden Jazz Festival siden, og udnævnt som officiel Steinway-kunstner. 

Hans internationale karriere begyndte i 1994, da hans første album, Conclusion, blev udgivet.  I år 2000 spillede han første gang i Carnegie Hall i New York, og blandt de store internationale navne, han har spillet med er Paolo Fresu, Richard Galliano, Eric Alexander, Herb Geller, Benny Golson og Johnny Griffin.

bottom of page